Firmaprofil

WDT I/S er startet i sommeren 1998 af Brian Edling og Jan Øland. Det var egentlig ikke planlagt, at vi ville starte en virksomhed, men da vi gennem længere tid havde supporteret mange af vores venner og enkelte firmaer, blev vi enige om, at vi ligeså godt kunne starte en fritidsvirksomhed.

Virksomheden blev egentlig startet med henblik på udelukkende udarbejdelse af hjemmesider, men har efterhånden også udviklet sig til at omfatte såvel salg af hardware som salg af undervisning.

Om os selv kan vi fortælle, at vi driver virksomheden på fritidsbasis, da Brian er optiker og Jan er skatterevisor - begge på fuldtid. Vi har begge mere eller mindre været med fra starten af pc-alderen helt tilbage i starten af 80'erne. 
Brian har tidligere solgt software til optikbranchen - software som han selv har udviklet og programmeret. Dette software kører stadig i enkelte forretninger, men vi har nu stoppet udviklingen af dette software og tilbyder i stedet undervisning i optik-programmet UpToDate og OptikIt samt undervisning i brugen af internettet og officepakken.

Vores koncept er, at vi tilbyder kvalitetsarbejde til kvantitetspriser - dette gælder uanset om det er en stor ordre på en hjemmeside eller salg af en lille hardwaredel til en pc'er.